Jeg vil gerne

  • arbejde med mennesker og gøre en forskel for andre

  • udvikle mig fagligt og personligt

  • have løn under uddannelsen

  • have gode muligheder for videreuddannelse

Hvis du gerne vil andre det godt, har SOPU de rette uddannelser til dig. Dig, som vil gøre en forskel, og dig, der vil noget med mennesker. Det er vigtigt at have mod på mennesker, når du tager en af vores uddannelser til SOSU-hjælper, SOSU-assistent eller Pædagogisk assistent. Du udvikler dig fagligt og personligt i løbet af uddannelsen, der veksler mellem skole og praktik. Du bliver klar til en arbejdsdag, hvor du har stor betydning for andre menneskers liv.

Når du starter på hovedforløbet, skal du være ansat af en arbejdsgiver, og så får du løn under uddannelsen. Alle vores uddannelser giver også gode muligheder for videreuddannelse fx til sygeplejerske, socialrådgiver eller pædagog. Tager du en EUX-Velfærd, får du en studentereksamen sammen med din uddannelse til SOSU-assistent – og du kan læse videre på samme vilkår som andre med en toårig studentereksamen.

Hvad kan jeg blive?

Klik på Hvad kan jeg blive? for et tydeligere billede af, hvad du lærer på uddannelsen og hvordan din arbejdsdag kan se ud bagefter.

Professionel omsorg, psykologi, sundhed, etik og livskvalitet  er nøgleord, uanset om du er SOSU-hjælper, SOSU-assistent eller Pædagogisk assistent