ETU-rapport 2018

Skolens gennemgang af resultaterne

Vi kan med stor tilfredshed konstatere, at skolens elever i stigende grad trives med deres uddannelsesforløb. Resultatet er forbedret med 3 point til nu at være marginalt under landsgennemsnittet på landets SOSU-skoler.

Eleverne giver udtryk for, at de trives på skolen, de kommer godt ud af det med deres holdkammerater og er glade for skolen generelt. De vurderer generelt deres egen indsats med en lidt lavere score på 2 point mindre end sidste år. Den ligger dog fortsat lige over landsgennemsnittet. 17 % vurderer sig selv til at være blandt de bedste, 63 % til at være over middel og 20 % til at være lidt under middel. Trivslen er øget i alle kategorier, dog mest blandt de elever der vurderer sig selv til at være blandt de bedste. Sidste år var tallene hhv. 29 % (bedst), 59 % (middel) og 12 % (under middel).

Der er ingen kønsmæssig forskel på trivslen. Aldersmæssigt er det skolens ældste elever (fra 21 og opefter) der trives bedst – og trivslen er bedst blandt eleverne på 25 og ældre. Der er nedgang på et enkelt point for de yngste (18 eller yngre) og ingen ændring for gruppen 19-20 år.

Trivslen er steget mest blandt eleverne på hovedforløb (+5) og mere behersket blandt eleverne på Grundforløb (+1).

Respondenter:


Undervisningen og underviserne
Eleverne er i stigende grad tilfredse med skolens undervisere – både for så vidt angår graden af mål og feedback, pædagogik og didaktik og undervisernes forberedelse og overholdelse af aftaler er resultatet bedre end 2017. Det samme gælder for elevernes vurdering af de fysiske rammer og adgangen til nødvendige lokaler og udstyr.

Vi har i 2018 arbejdet målrettet med tydelige tegn på læring og antager, at dette afspejles i det positive resultat i kategorierne ”Lærerene opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære” (+4) og ”Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det” (+3). Man kan også konstatere, at de elever, der oplever læringsmiljøet som kendetegnet ved mål og feedback, er den gruppe, der er mest motiveret. Vi vurderer dermed, at indsatsen vedr. tydelige tegn på læring er en succes.

Relationen mellem elev og underviser er ifølge flere undersøgelser ganske afgørende for både trivsel, læringsmiljø og fagligt udbytte, og vi glæder os derfor over fremgangen i disse kategorier.

Selve undervisningens forløb er naturligvis også helt centralt, og her kan vi konstatere positiv fremgang. Generelt vurderer eleverne undervisningen 5 point højere i dette års undersøgelse, og vi er nu 4 point fra landsgennemsnittet (som er uforandret fra 2017).

Vi kan også konstatere en positiv udvikling i antallet af elever, der vurderer de faglige krav på skolen som tilpasse, nemlig 77 % (sidste år var tallet 69 %). Antallet af elever, der oplevede kravene for små, var i 2017 24 %. Tallet er halveret for 2018 til blot at være 12 %. Der er til gengæld en lille stigning på 4 % i elever, der oplever, at kravene er for store.

Der er sket forandringer i uddannelsen til SOSU-assistent med øgede faglige krav til følge. Det kan være en mulig forklaring på dette resultat. Et andet muligt parameter kan være, at den nye struktur fra den seneste reform med det obligatoriske Grundforløb 2 i endnu højere grad nu er fuldt indfaset, og sammenhængen i niveau, faglige krav og elevernes læringsprogression er blevet tydelig.

De elever, der oplever kravene som for store, er til gengæld den gruppe elever, der angiver størst stigning i trivsel (+10). Det kunne indikere, at skole og praktik formår at tilbyde disse elever den rette faglige og personlige støtte og vejledning i deres uddannelsesforløb. SOPU har iværksat flere initiativer på netop dette område som for eksempel SPS-vejledere (specialpædagogiske vejledere). SPS-vejlederne varetager bevilgede studiestøttetimer, som kan være helt centrale for elevens læringsprogression og gennemførsel. Skolen har også startet sprog- og studiesalon op, hvor eleverne kan komme med deres opgaver og få hjælp.

Der er omvendt grund til opmærksomhed på de elever, der angiver at kravene er for små – deres trivsel er faktisk dalet med 6 point. Det taler ind i de indsatser, der er omkring læringsmiljøet for de mere ressourcestærke elever.

Det giver anledning til undren, at man andetsteds i rapporten kan læse, at elevernes vurdering af, at der forventes noget af dem i undervisningen, at de bliver fagligt udfordret og at de bliver udfordret til at få nye ideer, er gået fremad med hhv. 2 og 3 point.

SOSU-skolerne har stor erfaring med den gruppe af elever, der oplever at have behov for støtte. Arbejdet med at udfordre elever, der har dette behov, skal intensiveres. En tolkning på den diskrepans, der påtales ovenfor, kan være, at vi er på rette vej, men skal blive bedre. I 2019 skal skolen arbejde målrettet med IT-baseret undervisning til elever på talentspor. Det forventer vi vil have en positiv effekt for netop denne målgruppe. Tendensen vedr. de ressourcestærke elever slår også igennem i praktikken, hvor den samlede vurdering af praktikforløbet er gået tilbage med hele 10 point for de elever, der oplever kravene i skolen som for små.

Praktik
Vi kan på den mindre positive side konstatere et fald i trivsel og tilfredshed for så vidt angår praktikdelen af elevernes uddannelse. Her er det nødvendigt at påpege en forskel i respondentprofilen, som potentielt influerer på resultatet. Der er ikke elever i praktik med i dette års undersøgelse. En mulig forklaring på ændringen fra sidste år kan være implementeringen af den nye SOSU-assistentuddannelse. Der er ingen tvivl om, at det har været og fortsat er en stor opgave for alle involverede at få den nye uddannelses struktur og indhold helt på plads. Det kan også være det, der afspejles i elevernes svar vedr. de faglige krav i praktikken. Hele 24 % svarer, at de ikke ved, om kravene er for store, for små eller tilpas. Sidste år var det bare 7 % der svarede ”Ved ikke”.

Samlet set er elevernes respons vedr. praktikken dalet med 5 point og ligger således 5 point under landsgennemsnittet (som er dalet med 1 point fra sidste års undersøgelse). På spørgsmålet om, hvorvidt eleven lærer noget i praktikken, er resultatet en nedgang på 7 point sammenlignet med 2017. Resultatet er fortsat rigtigt pænt med et resultat på 81 point ud af 100 mulige.

Et positivt nedslag er, at der er fremgang på et enkelt point i spørgsmålet om, hvorvidt det, der læres i skolen, kan bruges i praktikken (+1).

Overgangen mellem skole og praktik giver anledning til stor opmærksomhed og er et kontinuerligt fokusområde for begge parter. Eleverne angiver i årets undersøgelse et fald i deres oplevelse af at være godt forberedt til hhv. skole og praktik (-5 og -4). Også her kan den nye SOSU-assistentuddannelse være en del af forklaringen. Der er flere indsatser omkring netop overgangen mellem skole og praktik – f.eks. cafémøder for SOSU-uddannelserne (en indsats der fornys og kvalificeres i 2019) og fælles dage mellem praktikvejledere, undervisere og elever på den pædagogiske assistentuddannelse. Der kommer løbende nye projekter og udvikles løbende nye koncepter på netop dette vigtige område.

Frafald
Samlet set er resultatet for 2018 stort set identisk med 2017 – dog med en tendens i negativ retning med en stigning på 2 point af elever, der har overvejet at stoppe inden for de seneste måneder. Tallet er gået fra 19 % til 21 %.

De fleste elever, der kan kategoriseres som ambassadører, skal findes på Grundforløb 2 og hovedforløbene (mellem 72 % og 86 % af eleverne). Flest i kategorien ”På vej væk” finder vi på 10. klasse og Grundforløb 1 (22 % af eleverne). Det er ikke så overraskende set i lyset af, at eleverne på netop de to sidstnævnte forløb er på et sted i deres uddannelsesvalgsproces, hvor de ikke nødvendigvis har truffet det endelige valg.

Erfaringsmæssigt ved vi, at det er vigtigt for eleverne, at skolen reagerer hurtigt over for elever, der ikke følger reglerne. Vores tolkning er, at der i denne kategori også medtænkes elever, der af forskellige årsager skal hjælpes til at finde et andet uddannelsestilbud. Vi konstaterer med tilfredshed, at eleverne kvitterer for den indsats, der er gjort i netop denne henseende, med et plus på hele 11 point og dermed et resultat over landsgennemsnittet.

Vi ser også, at elevernes vurdering af undervisernes indgriben i gruppearbejdet, når det ikke fungerer, er gået frem med 6 point til nu at være over landsgennemsnittet. Eleverne vurderer generelt, at samarbejdet i grupper fungerer bedre. Her er en fremgang på 4 point til 70 ud af 100 mulige.

Digitalisering
På trods af kompetenceudvikling inden for digitale teknologier og generelt fokus på de digitale muligheder inden for læring, viser dette års undersøgelse en generelt dalende tilfredshed med anvendelsen af digitalisering og IT i undervisningen – en tilbagegang på 5 point til 73 i alt. Landsgennemsnittet er 74 og er gået tilbage med 4 point siden sidst. Det er altså en generel tendens.

Vi tager i 2019 fat på et projekt vedr. digitale muligheder for talentsporselever, som på sigt kan udbredes på flere måder og skal i 2019 også implementere et nyt LMS (Learning management system). Der er således fortsat fokus på dette område af skolens pædagogik og didaktik. Der er ingen tvivl om, at elevernes forventninger, til hvad skolen kan tilbyde inden for netop dette felt, er stigende og helt med rette.

EUX
I sidste års undersøgelse lå SOPU over landsgennemsnittet vedr. trivsel og tilfredshed blandt skolens dengang relativt få EUX-elever. Det ser markant anderledes ud i år. Gruppen af respondenter er større i takt med uddannelsens implementering, og der er både elever på Grund- og hovedforløb med.

Særligt er der grund til bekymring for så vidt angår balancen mellem praktisk og teoretisk arbejde og lærerens samarbejde på tværs af de erhvervsrettede og de gymnasiale fag. Her er udviklingen mest negativ. Samtidig er der grund til stor opmærksomhed på målgruppen, idet behovet for hjælp til at gennemføre uddannelsen er steget med 34 point til nu at være over landsgennemsnittet (der også er steget, dog med 15 point). Også elevernes fremtidsplaner ser ud til at have ændret sig – hele 25 % ved ikke, hvad de vil efter EUX-forløbet.

Lokalt
Der er enkelte, lokale forskelle, som kan fremhæves:

  • Motivationen for undervisningen er højere i Nordsjælland end i Kbh. (82 % vs. 75 %).
  • På spørgsmålet ”Min arbejdsgiver har forberedt mig på skoleperioden” – her ligger Nordsjælland laver end Kbh. med 56 % vs. 63 %.
  • Der er flere, der oplever de faglige krav i praktikken som for små, i Nordsjælland (93 %) ift. Kbh. (70 %).
  • De unge trives langt bedre i Nordsjælland end i Kbh. – især de 19-20-årige (85 % vs. 68 %).
  • På spørgsmålet ”Der forventes noget af mig” – her ligger Kbh. lavest med 68 % vs. Nordsjællands 77 %.
  • På spørgsmålet ”Undervisningslokalerne virker inspirerende” – her ligger Kbh. højere med 53 % vs. Nordsjællands 44 %.

Formen
I 2018 koblede vi for første gang elevtrivselsundersøgelsen (ETU) sammen med Elevdemokratiets dag. Det gjorde vi, fordi både ETU’en og Elevdemokratiets dag har fokus på elevtrivsel og elevindflydelse.

Formålet med Elevdemokratiets dag er, at eleverne:

  • skal opdage, at de kan påvirke hverdagen på deres skole.
  • får viden om, hvor og hvordan de kan engagere sig på deres uddannelse.
  • gør sig tanker om, hvad de konkret har lyst til at ændre/skabe på deres skole.
  • får lyst til at engagere sig og tage medansvar for hverdagen på deres skole.

På SOPU synes vi, elevernes ideer og synspunkter er vigtige for at kunne lave en god skole. Desuden er det vigtigt at skabe opmærksomhed omkring, hvad der er godt, og hvad der kan blive endnu bedre. Derfor er skolen interesseret i at høre elevernes mening, synspunkter og holdninger. Dermed er der grobund for eleverne kan være med til at skabe en skole med høj faglighed, godt fællesskab og god trivsel.

Formålet med elevtrivselsundersøgelsen:

  • At indsamle viden om, hvordan eleverne trives og oplever skolens faglige og sociale rammer.

Nogle af spørgsmålene i trivselsmålingen handler om elevernes oplevelse af motivation og faglige fremskridt, støtte og feedback fra lærerne og det faglige og sociale fællesskab på holdet.

Trivselsmålingerne giver mulighed for, at eleverne på en systematisk måde kommer til orde og bliver hørt omkring en række væsentlige forhold på SOPU.

Som det fremgår af ovenstående, er der en tydelig sammenhæng i formålet med Elevdemokratiets dag og ETU’en. Derfor giver det god mening at samtænke disse to aktiviteter. ETU’en og Elevdemokratiets dag vil komme styrket ud af dette partnerskab, da de supplerer hinanden på det indholdsmæssige og meningsskabene niveau.

Trivselsmålingen vil også blive styrket ved at tænke den ind i det øvrige arbejde, der bliver gjort for at øge trivslen på SOPU. Dermed kan resultatet af trivselsmålingen blive en del af de drøftelser, der ligger i forlængelse af Elevdemokratiets dag. Disse drøftelser kan både finde sted med underviserne, eleverne og øvrige ansatte. Dette kan skabe afsæt for at udvikle indsatser i forhold til trivsel og godt læringsmiljø.