Hjælp til IT

Kontakt din underviser, hvis der er problemer. Det kan fx være, at du opdager:

  • at skolens IT-udstyr ikke fungerer – fx computer, skærm, print eller programmer
  • manglende internetadgang, fejl ved logon osv.
  • glemte passwords eller blokerede konti

SOPUs IT-drift og -support varetages eksternt af IT Center Nord (ITCN).

Du kan altid henvende dig til en ITCN IT-servicemedarbejder, der er tilstede lokalt på SOPUs adresser Skelbækgade 1, Milnersvej 40 samt Munkeengen 22, for at få hjælp. Du kan også ringe på telefonnummer 7250 5330 eller sende en mail til helpdesk@itcn.dk.

support.itcn.dk kan du finde vejledninger, der kan hjælpe dig med brugen af skolens computere, netværk og printere m.m.

Finder du ikke svar der, så spørg din underviser, der eventuelt kan henvise dig til den lokale IT-afdeling.

 

Konto og password

Ved uddannelsesstart får du brugernavn og password til dit UNI-Login tilsendt på sms og e-mail.

UNI-Login er et koncept for brugernavn/kodeord til skoleelever, som kan bruges til mange online IT-systemer, bl.a. Elevplan og Skoletube. Det smarte er, at ét brugernavn/kodeord dækker flere systemer.

 

Backup

Du skal selv sørge for en backup (sikkerhedskopi) af egne dokumenter, hvis du låner en af skolens computere. IT-afdelingen kan til enhver tid formatere computerne og dermed slette alle dokumenter på den.

 

Brug af skolens IT udstyr

IT-udstyr skal opbevares forsvarligt, og der må ikke udøves hærværk eller vold mod det. Du kan logge på skolens udstyr med dit brugernavn og password. Her er blandt andet adgang til følgende services:

  • Internet
  • Print
  • Software/programmer, som du skal bruge i din uddannelse,

Desuden gælder det, at intet software må installeres, medmindre der er givet tilladelse af den lokale it-support. Al software skal være lovlig.

 

Brug af personligt udstyr

Private computere må gerne på eget ansvar tilsluttes de åbne trådløse netværk, som ITCN tilbyder, såfremt man har et aktivt og opdateret antivirus- og antispywareprogram installeret. Udstyret må ikke tilsluttes med kabel til skolen netværk.

Netværkene er navngivet SOPU og SOPU-HISPEED. Du kan tilslutte dit eget udstyr til det trådløse netværk ved at logge på med med UniLogin. Her er der adgang til følgende services:

  • Internet

Du er selv ansvarligt for backup og for enhver form for datatab og skade på dit personlige udstyr.

 

Brug af internettet og netværk

Det er ikke tilladt, at: 

  • tilgå hjemmesider med indhold eller downloade indhold, der er ulovligt i hen­hold til dansk lovgivning. Herunder gælder også download af ophavsrettighedsbeskyttet indhold, som f.eks. musik og film.
  • at foretage portscanning.
  • at downloade og/eller opbevare pornografiske, ekstreme religiøse / politiske informationer, der kunne såre eller forulempe andre.

 

Logning

Netværket og vores systemer overvåges og logges med det formål, at kunne sikre en stabil og god service, samt kunne spore misbrug og ulovligheder. Relevante oplysninger udleveres til politiet eller tilsvarende myndigheder, hvis der foreligger en anmeldelse om det. Logning og overvågningen sker i overensstemmelse med persondataloven.

 

Konsekvenser

Såfremt du ikke overholder ovenstående regler for IT-anvendelse, kan du blive holdt erstatningsansvarlig (udgifter til hardwarereparation og gendannelse af software og filer) og i grove tilfælde kan det få ansættelsesretslige følger (gælder hovedforløbselever).