EUX – Velfærd

Share

sosunye

Erhvervsuddannelse + gymnasiale fag

Du får travlt med både hænder og hoved på en EUX – Velfærd. Her kombinerer du din social- og sundhedsassistentuddannelse med gymnasiale fag.

EUX hovedforløbet veksler mellem skole- og praktikophold, typisk i blokke af 6 måneder. Du afprøver altså løbende teorien i praksis og skoleopholdene blander både erhvervs- og gymnasiale fag.

Med en EUX – Velfærd kan du læse videre på samme vilkår som andre med en toårig studentereksamen, når du er færdig. Måske vil du hellere ud og bruge din uddannelse med det samme – tjene penge, få erfaring og så eventuelt læse videre senere.

Valget er dit med en EUX – Velfærd. 

EUX – SOSU kombinerer din uddannelse til social- og sundhedsassistent med gymnasiale fag.
Maksimal varighed af uddannelsen, inkl. GF 1 og 2: 4 år, 6 mdr. og 3 uger (2017 – ny SOSU-assistentuddannelse)

Du får det fulde indhold af SOSU-assistentuddannelsen. Læs mere om uddannelsen her.

Alle elever får en personlig uddannelsesplan afhængig af alder, samt erfaringer med job og uddannelse.

 

Som en del af din EUX skal du bl.a. lave en større skriftlig opgave, et eksamensprojekt og en afsluttende opgave på din erhvervsuddannelse. Du går til eksamen i dine gymnasiale fag samtidig med alle andre gymnasieelever. 

Gymnasiale fag for SOSU EUX

  • A niveau: Dansk
  • B niveau: Engelsk, Matematik, Samfundsfag
  • C niveau: Kommunikation/it, Biologi, Psykologi

Gymnasiale fag SOSU

  • Kemi B
  • Fysik C
  • Valgfag: Matematik A / Idræt C

 

Du kan gå i gang direkte efter 9. eller 10. klasse, så starter du med grundforløb 1. Hvis det er mere end et år siden, du gik ud af folkeskolen, så starter du med grundforløb 2. Grundforløb er uden praktik. Allerede på grundforløbet er du i gang med din EUX – du skal nemlig have fag på højere niveauer end almindelige grundforløb. 

Læs mere om grundforløb her