For censorer

Share

Censor

Ansøgningsskema

Hvis du er interesseret i at blive censor på SOPU, så læs nedenstående om vores forventninger og udfyld derefter dette skema.

Gem skemaet på din pc og send det som en vedhæftet fil til censor@sopu.dk

 

Nedenstående er gældende for censorer til afsluttende prøver på SOPU

  • Grundforløb 2 til pædagogisk assistent, SOSU hjælper og SOSU assistent
  • SOSU hjælperuddannelsen
  • SOSU assistentuddannelsen
  • Pædagogisk Assistentuddannelse

 

Krav til censorer

Censor skal være bekendt med og leve op til kravene i gældende bekendtgørelser og materialer:

  • Den lokale undervisningsplan for uddannelsen
  • Uddannelsesordningen for uddannelsen
  • Relevante bekendtgørelser:
    • Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser
    • Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
    • Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse
    • Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser
  • 7- trins karakterskalaen
  • Håndbogen ’censor ved faglige prøver i erhvervsuddannelserne’
  • De lokale retningslinjer for prøver

 

Det forventes derudover at censor:

  • Har kendskab til den opgivne litteratur (primært grundbøgerne)
  • Møder velforberedt op til eksaminationen
  • Er uddannet inden for og har aktuel, opdateret viden om relevant praksis og fagteori
  • Minimum 5 år i relevant praksis i de relevante praksisområder
  • Pædagogiske kompetencer som minimum svarende til gældende praktikvejlederuddannelse
  • Har deltaget i censorkursus på SOPU (ikrafttrædelse 2017)
  • Fremviser en anbefaling fra uddannelsesleder, institutionsleder eller uddannelseskonsulent
  • Uddannelseskrav for censorer på social- og sundhedshjælperuddannelsen: Minimum en social- og sundhedsassistentuddannelse
  • Uddannelseskrav for censorer på social- og sundhedsassistentuddannelsen: En mellemlang videregående social- og sundhedsuddannelse
  • Uddannelseskrav for censorer på den pædagogiske assistentuddannelse: Pædagoguddannelse.

 

Krav til SOPU

Info der skal tilsendes inden prøveafholdelse:

  • Prøveplan
  • Prøvematerialer
  • Elevvejledning til prøver
  • Bedømmelseskriterier
  • Karakterliste
  • Pensumliste
  • Generelle retningslinjer for prøver på SOPU
  • Honorarbilag
  • Blanket til ikke-bestået eksamen
  • Klagevejledning til eleverne

En del af disse materialer vil være tilgængelige via SOPU.dk. Der indsættes i så fald relevante links i det tilsendte materiale. 

Info der skal tilsendes umiddelbart inden prøveafholdelse:

  • En liste med udtrukne spørgsmål/elevnavne, når eleverne har fået udleveret eksaminations-casen 

Øvrige aktiviteter:

  • Vi planlægger at afholde kurser for censorer 2 gange årligt. 
  • Nye censorer har mulighed for at overvære en prøve efter aftale med den aktuelle uddannelseschef
  • Vi har indført systematisk evaluering af censoropgaverne og censorer forventes at bidrage til denne evaluering, f.eks. i form af besvarelse af elektroniske spørgeskemaer

 

Uddrag fra bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser (nr. 41 af 16.1 2014)

Kapitel 6

Bedømmerne

  • 22. Institutionerne udpeger censorer, jf. dog § 11, stk. 2, nr. 2, og § 23, stk. 1. Institutionerne er ansvarlige for, at de udpegede censorer opfylder kravene i § 24, stk. 1.

Stk. 2. En oversigt over de udpegede censorer kan efter Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens nærmere bestemmelse indgå i et censorkatalog, hvorfra institutionen udpeger censorer efter aftale med censors institution og fordeler censorarbejdet under iagttagelse af reglerne i § 25.

Stk. 3. Censor afgiver efter anmodning fra styrelsen rapport om eksamensafholdelse og eksamensresultater.

  • 23. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan beskikke særlige censorer, der erstatter institutionens udpegning af censorer i henhold til § 22, stk. 1.

Stk. 2. Styrelsen meddeler årligt institutionerne, hvilke prøver der er udtaget til særlig censur. Den prøveafholdende institution skal rekvirere den særlige censor senest en måned før prøvens afholdelse.

Stk. 3. De særlige censorer afgiver efter styrelsens nærmere bestemmelse en rapport om eksamensforløbet.

  • 24. En censor skal have

1) indgående og aktuelt kendskab til uddannelseselementets forudsætninger, mål og metoder,

2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og

3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov.

Stk. 2. Inden en prøves afholdelse informerer institutionen censor om de gældende regler for uddannelsen, herunder denne bekendtgørelse, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed.

  • 25. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer.

Stk. 2. Ved fordeling af censorarbejdet skal det sikres, medmindre særlige forhold gør sig gældende, at der

1) inddrages censorer fra flere uddannelsesinstitutioner og censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer) ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse,

2) jævnligt inddrages nye censorer ved fordeling af censorarbejdet,

3) ikke forekommer individuel gensidig censur inden for en periode på 2 år og

4) ikke forekommer individuel gentagen censur inden for en periode på 2 år ud over én eksamenstermin, ét semester eller ét halvår.

Stk. 3. Censorernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.

  • 26. Ved en censors pludselige forfald, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en censor, udpeger institutionen en person til censor, som opfylder kravene i §§ 24 og 25.
  • 27. Censor skal

1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser,

2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og

3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen.

Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden.

Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år.

  • 28. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i § 27, stk. 1, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i institutionens varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til institutionen og sender samtidig en kopi af indberetningen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Stk. 2. Institutionen videresender indberetningen til styrelsen med sine bemærkninger.

  • 29. Eksaminator ved den enkelte prøve er den eller de lærere, der har undervist eksaminanden.

Stk. 2 . Foreligger der særlige omstændigheder, herunder eksaminators forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden til eksaminator.