Færdig og hvad så?

Share

PAU-afslutning - nov 2012

En fredag i november afsluttede tre klasser deres PAU-uddannelse på Københavnsvej i Hillerød. I den store sal var der stillet stole op til familie og venner, og en hyggepianist satte den rette stemning. Med Kim Larsen-sangen “De smukke unge mennesker” sendte uddannelsesleder Carina Villadsen klasserne ud i den virkelige verden uden for skolens trygge rammer. “Det er det spændende ved livet, at man ikke altid ved, hvad der skal ske,” sagde hun og ønskede alle eleverne ‘pøj-pøj’ med fremtiden.

Men hvad sker der egentlig med PAU’erne, når de er færdige med uddannelsen?

Det vil SOPU finde ud af ved at følge en hel klasse den kommende tid – – en slags SOPU’s svar på TV2-programmet “Årgang 0″. Klassen, der startede i 2010, hedder O.C. Nogle har allerede fået arbejde, andre har planer om uddannelse. Og så er der en hel del, som ikke aner, hvad fremtiden vil bringe. Det bliver i hvert fald spændende at følge de færdige elever den kommende tid; så spændende, at FOA Nordsjælland også har vist interesse for historierne.