Pædagogisk assistentuddannelse

Share

PAU

Vil du arbejde pædagogisk med kreative og fysiske aktiviteter?

- så bliv pædagogisk assistent. Uddannelsen er for dig, der vil arbejde pædagogisk med børn og unge eller voksne med særlige behov. Det kan være i daginstitutioner og skole eller bo- og dagtilbud.

Som pædagogisk assistent:

  • Har du styr på praktiske, kreative og fysiske aktiviteter – og ved hvordan de udvikler børn og voksne.
  • Kan du bruge forskellige kommunikationsformer, bl.a. til at håndtere konflikter
  • Er din viden om kost og motion vigtig for at sikre sundhed og trivsel.

Uanset om du arbejder på et bosted, opholdssted eller i vuggestue eller børnehave, skal du kunne sætte dig i andres menneskers situation og være i stand til at samarbejde. Det er et arbejde, hvor leg og ansvar går hånd i hånd og hvor du bl.a. planlægger, gennemfører og evaluerer aktiviteter.

 

Du veksler mellem skole- og praktikophold, så du løbende får mulighed for at afprøve teori i praksis og få nye færdigheder. Når du er i praktik, får du tilknyttet en praktikvejleder, der hjælper dig med at nå dine praktikmål.

På SOPU foregår læringsaktiviteterne i læringsrum med plads til forskellige måder at lære på. Dit uddannelsesforløb er delt op i forskellige temaer, der kobler arbejdet med viden, færdigheder og kompetencer sammen.

 Områdefag

  • Pædagogik 
  • Natur og udeliv 
  • Digital kultur 
  • Bevægelse og idræt 
  • Sundhed i den pædagogiske praksis 
  • Kulturelle udtryksformer og aktiviteter 
  • Psykologi i den pædagogiske praksis 
  • Kommunikation i den pædagogiske praksis 
  • Arbejdsmiljø og ergonom 

Grundfag
C-niveau: Dansk, Samfundsfag

E-niveau: Engelsk (valgfrit) 

  • Uddannelsen varer max 2 år,  6 måneder og 2 uger, inkl. grundforløb 2
  • Alle elever får en personlig uddannelsesplan afhængig af alder, samt erfaringer med job og uddannelse.
  • Du starter med et grundforløb – læs mere her
  • På hovedforløbet veksler du mellem skole- og praktikophold.

Videreuddannelsesmuligheder

Med pædagogisk assistentuddannelsen har du direkte adgang til følgende uddannelser:

  • Pædagog

Med supplering af enkelte fag har du adgang til følgende uddannelser:

  • Katastrofe- og risikomanager
    Supplering: Naturfag C eller Kemi C og Matematik C og Engelsk D
  • Psykomotorisk teraperut
    Supplering: Enten Bioteknologi A eller Biologi C eller Fysik C eller Kemi C eller Naturfag C
  • Socialrådgiver
    Supplering: Engelsk D 

Sådan søger du