Optagelseskrav

For at blive optaget til pædagogisk assistentuddannelse skal du:
… hvis du har gået i dansk skole:
- have gennemført et grundforløb eller
- have mindst 1 års anden uddannelse eller arbejdserfaring efter folkeskolens 9. klasse, eller
- have anden relevant erfaring, som svarer til de nævnte kvalifikationer
- have bestået prøve i Dansk 3*, eller
- have bestået prøve i Dansk 2* samt have ½ års relevant erhvervserfaring, eller
- have tilsvarende kvalifikationer erhvervet i udlandet svarende til de danske adgangskrav
Din ansøgning
Ansøgningen til pædagogisk assistentuddannelse skal, for at komme i betragtning, fremsendes i 2 eksemplarer til SOPU. Du skal også vedlægge en motiveret ansøgning, hvor du skal skrive, hvorfor du er interesseret i at blive optaget på uddannelsen til pædagogisk assistent.
Din personlige uddannelsesplan
Uddannelsesvejledningen kan hjælpe dig med at vurdere dine kvalifikationer med henblik på at få merit på skoleuddannelse og godskrivning af praktikuddannelse.
Uddannelsesaftale
Hvis du er interesseret i en uddannelsesaftale, og hvis du opfylder kravene, skal du sende en ansøgning til skolen. I ansøgningen skal du vedlægge dokumentation fra tidligere uddannelser, kurser og erhvervserfaring.
Desuden skal du vedlægge en motiveret ansøgning, hvor du skal skrive, hvorfor du er interesseret i at blive optaget på uddannelsen til pædagogisk assistent. Herefter vil du blive kontaktet.
Yderligere oplysninger vedr. optag
Når der er flere formelt kvalificerede ansøgere end der er uddannelsespladser, skal de bedst egnede optages. Til vurdering af, om hvorvidt en ansøger er blandt de bedst egnede, er der flere ting der gør sig gældende. Dels de fastsatte optagelseskriterier der står i bekendtgørelsen og dels de kriterier skolen fastsætter for at vurdere hvem der er bedst egnede.
Bekendtgørelsens kriterier går forud for skolens kriterier.
De kriterier der opstilles herunder, er ikke i prioriteret rækkefølge.
- Relevant erhvervserfaring, evt. dokumenteret med udtalelser om, at ansøgeren er egnet til uddannelse og beskæftigelse inden for det pågældende område
- Relevant og dokumenteret studieegnethed vurderet ud fra tidligere uddannelse og opnåede resultater
- Relevant erfaring fra fritids- og foreningsliv
- Relevant erhvervserfaring erhvervet i udlandet, svarende til de danske adgangskrav
Ved relevant erhvervserfaring til den pædagogiske assistent-uddannelse forstås, at eleven inden for de seneste 4 år før elevkontraktens indgåelse har været beskæftiget som:
legepladsmedarbejder,
dagplejer,
omsorgs- og pædagogmedhjælper,
pædagogmedhjælper,
klubmedarbejder,
ikke-pædagogisk uddannet eller anderledes kvalificeret pædagog i henhold til protokollat I til overenskomst for pædagogisk uddannet personale ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv., eller pædagog med dispensation for uddannelsen i det konkrete ansættelsesforhold.
Afslag pga. manglende uddannelsespladser på skolen
Hvis du opfylder optagelseskravene og får afslag pga. manglende uddannelsespladser, har du mulighed for at blive henvist til en anden skole, der udbyder uddannelsen.
Kontakt Uddannelsesvejledningen om evt. ledige pladser på andre skoler.


