Prøver

Share

Pau_04

Du skal til prøve i enten et områdefag eller et grundfag. De øvrige områdefag og grundfag afsluttes med en standpunktsbedømmelse. Uddannelsen afsluttes derefter med en mundtlig prøve, som tager udgangspunkt i et projekt.

Prøveregler
Ministeriet for Børn og Undervisning udtrækker ét af områdefagene ELLER ét af grundfagene dansk eller naturfag til prøve.

Prøven er mundtlig og individuel og skal bestås med mindst karakteren 02.
Engelsk afsluttes altid med en standpunktskarakter.

Det afsluttende projekt udarbejdes alene eller sammen med andre.

Projektopgaven danner grundlag for den mundtlige prøve, som varer 30 min. inkl. votering.

Vurderingen sker alene på grundlag af den mundtlige præstation.

For at kunne gå op til den afsluttende prøve skal hvert områdefag og grundfaget naturfag bestås ved prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet for prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst 02.

Ingen af karaktererne må være -3. Naturfag niveau E skal være bestået.

En anden forudsætning er, at bedømmelsen “godkendt” er givet for sidste praktik periode.

Skriftlige arbejder skal ligeledes afleveres til den fastsatte tid.